
I vores samarbejde med Sneakerzone begyndte vi fra bunden ved at teste forskellige målgrupper, algoritmetyper, annonceindhold og det overordnede brand image. Vi implementerede et bredt setup for at undgå en for smal målgruppe, hvilket gav os mulighed for effektivt at skalere.
For at sikre at vores annoncer nåede de mest relevante kunder, etablerede vi solid tracking og sikrede, at fundamentet var korrekt opsat. Dette gav algoritmen de nødvendige data for at optimere målretningen. Resultaterne taler for sig selv: Fra september 2023 til april 2024 steg omsætningen med 644%, mens CPA faldt med 38%. Disse forbedringer resulterede i en betydelig stigning i ROAS, fra 7,60 til 12,34, hvilket vidner om en markant og effektiv vækststrategi.
Da vi overtog Google-annonceringen for Sneakerzone i starten af 2024, var første prioritet at strømline alt tracking for at sikre, at algoritmen målrettede efter de ønskede events. Dette fundamentale arbejde var afgørende for at forbedre effektiviteten af hele setuppet.
Vi gik derefter videre til at opsætte en mere segmenteret kampagnestruktur. Denne tilgang gjorde det muligt for os at justere budgetterne mere optimalt for specifikke brands og dermed reagere hurtigt på markedstrends. Ved at tilpasse vores strategi, kunne vi få mere ud af hver annoncekrone og dermed forbedre den samlede performance.
Resultatet af det nye setup, var en vækst i omsætningen fra 402.365 kr i januar 2024 til 1.703.680 kr i april 2024, hvilket er en stigning på 323%.